Erhvervsleasing

Flexleasing er en finansiel leasingaftale, hvor du slipper for at betale hele afgiften på én gang

Når man som virksomhed vælger at lease firmabiler til erhverv, så er flexleasing ofte en efterspurgt finansieringsform, da hele afgiften ikke skal betales på én gang.
Der betales kun en forholdsmæssig afgift, som fordeles løbende gennem leasingperioden, som en del af den månedlige ydelse, hvilket giver virksomheden en øget flexibilitet.

Det er særligt attraktivt at vælge biler der er mere end 36 måneder gamle, da der er noget at spare på afgiften. Der betales nemlig kun 0,5% af den samlede afgift hver måned.
Derudover beregnes afgiften ud fra handelsprisen frem for nyvognsprisen, når bilen er 36 måneder gammel, hvilket også er en fordel.

Splitleasing
Splitleasing

Således beregnes afgiften på en flexleasingbil:

Registreringsafgift – på biler under 36 måneder: (% af den totale afgift)
•  0-3 måneder = 2% af afgiften månedligt.
•  3-36 måneder = 1% af afgiften månedligt.

Registreringsafgift – på biler over 36 måneder: (% af den totale afgift)
•  Mere end 36 måneder = 0,5% af afgiften månedligt.

Vigtigt at vide:

Der er nogle ting, du skal være opmærksom på ved en flexleasing-aftale, uanset om bilen skal bruges privat eller som firmabil.

Restværdi
Ud fra et estimat om, hvad bilens markedspris vil være, når leasingaftalen udløber, fastsættes bilens restværdi. Når flexleasing-aftalen udløber, er det leasingtagers ansvar at få bilen solgt til en tredjepart.
Bemærk at restværdien er ekskl. registreringsafgift. Bilen kan på den måde sælges i både ind- og udland.

Vedligeholdelse
Du står selv for vedligeholdelsen af bilen, når du flexleaser. Dette gælder både serviceeftersyn og eventuelle reparationer på køretøjet.

Hvem ejer bilen?
Når du flexleaser din bil hos os, er Focus Flex registreret som ejer af bilen, men det er dig der har brugsretten over bilen under hele leasingperioden.