Splitleasing
Med splitleasing deles kilometerne
mellem privat- og erhvervskørsel
Splitleasing betyder, at at omkostningerne deles op i en privat- og erhvervskørselsdel fordelt på to kontrakter. På den måde betaler du som privatperson ikke for de kilometer, du kører erhvervsmæssigt.
Splitleasing er mest fordelagtigt at vælge, hvis man hovedsageligt kører erhvervskørsel. Leasingydelserne “splittes” mellem dig
og virksomheden ud fra det antal kørte kilometer, som du kører ved privat- og erhvervsbrug. Du betaler på den måde selv kun for de kilometer du har kørt privat, og virksomheden betaler for din erhvervskørsel.
PR-Cars har et samarbejde med FOCUS Flex Leasing, der er et af de førende splitleasing-selskaber på Sjælland. Deres unikke koncept er blandt de få på markedet, som er godkendt af SKAT, og som overholder alle gældende regler.
Fordele ved splitleasing:
Slip for beskatning af fri bil
Som firmabilsbruger slipper du for at blive beskattet af fri bil med en splitleasingaftale. Du nøjes derimod med at betale for den andel af kørslen, som køres privat. Det er derfor en fordel at vælge splitleasing, hvis du hovedsageligt kører erhvervskørsel.
Færre udgifter for firmaet
Hvis du vælger en splitleasingaftale på din firmabil, sparer virksomheden penge, da de kun betaler for din erhvervskørsel og ikke for din private kørsel i firmabilen.
Køreregnskab & GPS tracker:
Når du splitleaser din firmabil, skal der føres køreregnskab, så det præcist kan opgøres, hvad henholdsvis du og virksomheden skal betale.
I bilen monteres en GPS, der opfanger din bils position ca. hvert 10. sekund. Ved levering af din firmabil, vil du modtage en mail med instruktioner til den elektroniske kørebog, som findes både i en online version og som app til din smartphone.
Alle dine køreture i bilen skal angives i kørebogen som enten privat- eller erhvervsmæssig kørsel, og der skal angives et formål på alle dine erhvervsture. Når måneden er omme, skal du godkende og afslutte kørebogen, således at vi modtager oplysninger om hvordan dine kørte kilometer er fordelt mellem privat og erhverv.